Mit navn er Jonna og jeg er 56 år. Jeg har 2 børn, 2 svigerbørn, 4 børnebørn, samt et bonus barnebarn.

2021 er blevet et meget underligt og samtidig sørgeligt år.. Året startede med vi flyttede i en lille lejlighed efter at have solgt vores hus, planen var det bare var midlertidigt, så skulle vi videre… Med få mdr. Mellemrum mistede vi begge vores hunde, hvilket selvfølgelig gav et kæmpe tomrum… I sommer kom vores lille barnebarn Mason til verden, endnu en kæmpe oplevelse og mega stor glæde…  Jeg blev aldrig glad for den lejlighed og følte jeg var i et bur, for der var ingen vindue på mit syværelse, vinduerne i stuen og soveværelset sad så højt, at man kun kunne se brugsens tag… Det gik mig til sidst så meget på, at vi valgt at blive skilt, for han var stadig glad for lejligheden… Jeg flyttede i ny lejlighed med masser af lys og kan man tale om en lykkelig skilsmisse, så er det der hvor vi er, for det meste taler vi stadig godt sammen, og heldigvis er vi enige om at være sammen hos børnene…. 43 år er mange år, og heldigvis lykkelige det meste af tiden, vi voksede bare fra hinanden og ville ikke mere det samme, og heldigvis har vi voksne og fornuftige børn der bare ønsker at se os lykkelige begge to.

Som 16 årig forærede min svigermor mig hendes symaskine. Hun gik hen og købte noget blå nervøs velour, og bad mig gå hjem og sy en kjole. Uha. Mig der knap vidste, hvad en symaskine var, og samtidig havde jeg hverken en mor eller søstre, der nogensinde havde syet.

Min mor valgte at gå i byen, for hun havde ikke nerver til at se på, at jeg skulle ødelægge det dyre stof – som hun så fint udtrykte sig. Nu var gode råd dyre, hvordan greb jeg lige det her an. Jeg ejede ikke en kjole, men en morgenkåbe! Jow jow, den måtte kunne bruges. Jeg lagde stoffet på gulvet, morgenkåben ovenpå og så klippede jeg. Halsen blev tilfældigvis en bådhals, hvor jeg bare foldede kanterne. Jeg fandt ud af, hvis jeg syede en lang strimmel på bagsiden af taljen, så kunne jeg trække et elastik igennem der, så blev der pludselig talje i kjolen.

Da min mor kom hjem, hængte min nye kjole på en bøjle, med et hvidt lakbælte i taljen og en løs hvid flæsekrave i halsen (jeg havde arvet af min bedstemor). Min mave gjorde helt oprør, for jeg var så spændt på min mors reaktion, men som en mor jo gør, så roste hun mig helt op til skyerne. Selv mine søstre var imponerede, så jeg svævede rundt på en lyserød sky.

Den glæde det gav mig, måtte jeg simpelthen opleve igen, så snart var jeg i gang med endnu et nyt projekt.

Da jeg var 23 år, kom jeg på designskole i Aalborg. Der lærte jeg tilskæring/syning, farve/stil og hår/makeup m.m.

Derefter har det ellers taget fart. Jeg har siden syet alt mit eget tøj, og de sidste 14 år, har jeg ikke købt et eneste stykke tøj til mig selv, men masser af stof. Så syr jeg også til børn/børnebørn og svigerbørn, og har syet en del på bestilling.

Nu er det så blevet til en blog, fordi jeg synes det er så dejligt at hjælpe andre, der deler min interesse.

Meget af min tid går med at besvare beskeder fra andre sy gale, der står med pludselig opståede spørgsmål.